Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling: Se her, hvad vi tilbyder

Er du ked af, hvordan dine tænder ser ud? Hvis du ikke er tilfreds med dit smil, kan du få en kosmetisk tandbehandling, så du kan få glæden ved dit smil tilbage.

Her på siden kan du få overblikket over nogle af de kosmetiske behandlinger, vi tilbyder hos TandlægeCentret i Silkeborg.

Er der en behandling, du leder efter, som vi ikke har med? Det betyder ikke nødvendigvis, at vi ikke kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at ringe til klinikken i vores åbningstider – vi står klar til at hjælpe dig og svare på de spørgsmål du har til vores kosmetiske tandbehandlinger.

Få overblikket – kosmetisk tandbehandling hos TandlægeCentret

Vi tilbyder en lang række kosmetiske behandlinger. Nogle af dem er rent kosmetiske, mens andre både har en kosmetisk og beskyttende funktion, så du kan passe godt på dine tænder og få et flot smil.

Herunder kan du få et overblik over nogle af de behandlinger, der hører under kosmetisk tandbehandling, vi oftest udfører – har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os eller booke tid til en konsultation.

Tandblegning og tandrensning – hvidere tændere med en skånsom behandling

Rygning, kost, dårlig tandpleje og genetik kan gøre, at dine er misfarvede eller måske bare ikke lige så hvide, som du drømmer om. En almindelig tandrensning kan fjerne nogle af dine misfarvninger, men det er ikke sikkert, det er helt nok, hvis du drømmer om kridhvide tænder (som du ikke har fra naturens side).

Vi kan altid starte med at lave en tandrensning – det er den mest skånsomme behandling, der samtidig fjerner opbygget plak, tandsten og bakterier.

Vil du gerne have et flot, hvidt smil, er løsningen måske en tandblegning. Vi kan både blege enkelte tænder, hvis de er misfarvede, såvel som hele dit tandsæt. Hvordan vi griber behandlingen an, kommer helt an på dig og dine tænder. Uanset hvilken kosmetisk behandling med tandblegning, vi laver, er det dog under kontrollerede og sikre forhold, så vi er sikre på, dine tænder ikke lider overlast.

Tandfacader og kroner – få et “Hollywood Smile”

Er du ked af dine tænder, er det også muligt at designe sit eget smil ved hjælp af fx tandfacader (også kendt som veneers) og tandkroner.

Du kan få dækket facaden af din tand med en skal af enten keramik eller plast, og det er en god løsning, hvis du er ked af skæve tænder eller måske dine tænders placering og størrelse. Du kan både gøre dem lysere og bestemme deres form, så du får et vaskeægte Hollywood-smil.

En krone giver dig også mulighed for at “re-designe” dine tænder. Modsat facader omsluttes hele tanden blot, og der er forskel på, hvilken løsning er den rigtige for dig og dit tandsæt.

Tandprotese, implantat og tandbroer – erstat mistede tænder

Hvis du har mistet en eller flere tænder og gerne vil have et fuldendt, flot tandsæt, har du flere muligheder for at erstatte de mistede tænder.

Alt efter antallet af mistede tænder og sundheden af dine egne tænder, findes der flere forskellige typer af proteser og implantater, der kan erstatte en eller flere tænder.

De forskellige implantater kan ligeledes laves i forskellige materialer, og hvilket vi anbefaler kommer an på, hvor implantatet skal sidde og hvad dine behov er. For nogle er plast, guld eller en blanding det rette valg, mens andre foretrækker porcelæn.

Tandregulering – fx fjernelse af mellemrum

Er du ked af dine tænder på grund af store mellemrum eller andet, der har med dine tænders placering at gøre? Så kan du få lavet en tandregulering.

En tandregulering kan være omfattende og både involvere tandudtrækkelse og bøjle, men en tandregulering af fx mellem fortænderne, behøver ikke at være lige så invasivt. Du kan fx få lavet en fyldning med plast, så mellemrummet ikke syner lige så stort.

Der kan være et hav af gode grunde til, at du har et ønske om at få hjælp til en tandregulering (kaldes ofte også for en tandretning). I de fleste tilfælde vil det dog skyldes, at du har en tandstillingsfejl, der på en eller anden vis skaber problemer for dig.

Det kan f.eks. være, at du oplever, at du har gener ved biddet, når du tygger sammen, fordi du har skæve tænder. Det er dog også værd at slå fast, at der er rigtig mange, der ene og alene af kosmetiske årsager får en tandretning - og det er der intet problem med.

Hvad end der ligger til grund for, at du har et ønske om at få udført en tandretning, står vi klar til at hjælpe dig her hos TandlægeCentret. Er det noget, du gerne vil vide mere om, skal du være velkommen til at kontakte os eller booke tid til en konsultation.

Udskiftning af gamle fyldninger og/eller plomber

Tidligere lavede man fyldninger med forskellig slags sølv, og der er stadig mange, der i dag har gamle sølvfyldninger.

En sølvfyldning kan dog være meget tydelig, og her har du mulighed for at få udskiftet en gammel sølvfyldning med en ny i plast eller keramik, som matcher dit naturlige tandsæt. Som udgangspunkt skifter vi ikke sølvfyldninger, hvis de ikke fejler noget – men er du ked af en gammel fyldning, må du altid gerne kontakte os for at høre om dine muligheder.

Kosmetisk tandbehandling, vi ikke anbefaler

Der findes rigtig mange forskellige kosmetiske tandbehandlinger – og vi laver rigtig mange af dem her hos TandlægeCentret. Når det er sagt, er der også nogle kosmetiske tand-tiltag, vi altid vil fraråde vores patienter – og det gælder blandt andet dem herunder.

Piercinger i og omkring munden

Tungepiercinger, piercinger i læben og piercinger inden i munden såsom “smiley”-piercing, kan forvolde skade på både dine tænder og dit tandkød. Så selvom det selvfølgelig er dit eget valg, vil vi altid anbefale at undgå piercinger, der påvirker dine tænders sundhed.

Tandsmykker, der limes fast på tanden

Engang var det populært at få sat pynt fast direkte på tanden – problemet er bare, at de limes fast med en særlig lim, som kan skade dine tænder.

Ofte skal limen slibes af, og så risikerer du tilmed, at der efterlades et gulligt, misfarvet område, der hvor limen har siddet fast.

Ked af dit smil? Book en konsultation og hør om dine muligheder

Er du træt af, hvordan dine tænder ser ud? Vi tager altid gerne en snak med dig om dine muligheder. Vi anbefaler, at du booker tid til en konsultation, så vi både kan tage højde for dine ønsker og dine tænder.

På den måde kan vi lægge en plan for dig, så du kan få det smil, du drømmer om.

Søndergade 25
8600 Silkeborg
Telefon: +45 86 82 01 69
E-mail: reception@smilmedmere.dk