Har du hvinende tandpine eller generende smerter fra følsomme tandhalse eller revnede tænder? Så tyder meget på, at det er nødvendigt at foretage en rodbehandling. Men bare rolig – Hos TandlægeCentret i Silkeborg sørger vi for en tryg, god og ikke mindst smertefri oplevelse, når du får udført en rodbehandling hos os.
Rodbehandling er noget, vi udfører, når der er opstået betændelse i en af dine tandnerver – og selvom det ofte er forbundet med tandpine, er det ikke altid, det kan mærkes. Derfor er det vigtigt, du husker at passe både på dine tænder og dine tandlægetider.
Det er vigtigt, at du tager kontakt, når du kan mærke, at noget ikke er, som det skal være – jo længere, du venter, jo værre bliver smerten og jo større konsekvenser har det.
Leder du efter pris på rodbehandling? Klik her og se vores rodbehandling priser >>
Overordnet set skal der laves en rodbehandling, når der er gået betændelse i roden omkring en tand – det kaldes også for tandrodsbetændelse.
Tandrodsbetændelse og andre årsager til rodbehandling opstår, når et cariesangreb er blevet så dybt og voldsomt, at det er nået helt ned til tandens nerve. Den bedste måde at undgå en rodbehandling på, er derfor at holde tandhygiejnen, børste tænder og bruge tandtråd.
Du kan altså godt få noget, der ligner rodbetændelse i en tand, der allerede har fået en rodbehandling eller en stor fyldning. Den hyppigste grund til, at vi laver rodbehandling af tand, er dog på grund af huller i tanden, der er nået igennem tandbenet og ned til tandnerven.
Det er ikke altid, du vil kunne mærke, at du har betændelse eller bakterier i en tandrod – men oplever du nogle af ovenstående symptomer, bør du kontakte din tandlæge og få det undersøgt.
Vi ved godt, at du nok kunne finde på sjovere ting at lave end at tage til tandlægen – men hvis du oplever tandpine, er det vigtigt, du reagerer. Men det er også vigtigt, at du passer dine tandlægebesøg – det er nemlig ikke altid, at en rodbetændelse faktisk er noget, du mærker til.
Det kan have store konsekvenser, hvis en rodbetændelse får lov til at passe sig selv.
Der er under 10 procent risiko for, at tandens nerve dør, efter du har fået lavet en tandkrone – men selvom risikoen er lille, kan du risikere at skulle have lavet rodbehandling med krone.
Oplever du tandpine eller andet, er det altså vigtigt, du kontakter os – også selvom, du allerede har fået lavet en krone på tanden. Hvis betændelsen ikke behandles, vil den sprede sig videre til knoglen, og så har vi balladen – her kan den nemlig være svær at stoppe igen, og så kræves der pludselig et større indgreb.
Det lyder måske som en større omgang - men heldigvis har vi gjort det rigtig, rigtig, rigtig mange gange før. Hele behandlingen foregår selvfølgelig under lokalbedøvelse, så du hverken mærker irritation eller smerter.
Lige efter og på dagen for behandlingen vil du være bedøvet et stykke tid, før effekten afgår – her skal du passe på med at spise og tygge de første par timer (hold dig til det flydende). Både fordi fyldningen skal falde på plads og fordi, du risikerer at bide dig selv i kinden, da bedøvelsen gør, at du ikke mærker noget.
Et par dage efter rodbehandling af tand, kan du opleve forbigående smerter – det er helt almindeligt, og hvis det generer, kan du dulme smerten med smertestillende håndkøbsmedicin.
Hvis smerterne varer ved eller forværres, skal du kontakte os igen. Det er nemlig ikke meningen, det skal blive ved med at gøre ondt.
Du kan ikke børste en rodbetændelse væk. Er skaden først sket, er den eneste vej frem en rodbehandling.
Men du kan altid forebygge rodbetændelse – og det gør du ved god tandhygiejne.
Tror du, du kvalificerer dig til en rodbehandling? Så vil du selvfølgelig gerne have nogle rodbehandling priser, du kan forholde dig til.
Du kan altid få vejledende priser hos os, men for at få en konkret rodbehandling pris, kræver det, at vi har udført en konsultation, så vi kender omfanget. Der er desuden forskel på, om der skal laves rodbehandling af fortand eller kindtand og antallet af kanaler.