
Har du en tand, der synger på sidste vers? Hvis du har en tand, hvor store dele af den oprindelige tand ikke længere er der, har du mulighed for at få genopbygget din tand med en stifttand.
En stifttand er kort fortalt en kunstig tandkrone, der bliver monteret på en stift af metal eller fiber, som først sættes helt ned i din egen naturlige tandrod. Det betyder, at du kan bevare din egen rod, selvom selve tanden ovenover er ødelagt.
Selvom stifttand og et tandimplantat ofte bruges om den samme ting, der er stor forskel på de to. Med en stifttand kan ud nemlig bevare noget af din oprindelige tand, mens et tandimplantat oftest er en opbyggelse af helt ny tand.
Uanset årsagen bygges en stifttand altid ovenpå din naturlige tandrod. Selve stiften – som er lavet af enten metal eller fiber – fungerer som en solid base og et stærkt anker for genopbygningen. Det er en skånsom løsning, der gør det muligt for os at bevare og genbruge den sunde del af din egen tand, frem for at skulle erstatte den helt.
En tommelfingerregel er, at jo mere af din oprindelige tand, der mangler, jo mere er der brug for en eller flere stifter for at bygge tanden op igen.
Hvis vi kan “nøjes” med at lave en almindelig fyldning med plast, gør vi selvfølgelig det – så slipper du for at betale en høj stifttand pris, og vi kan bevare så meget af din naturlige tand som muligt.
Vi kan genopbygge en tand med en stifttand, selvom der er meget lidt tilbage af tanden. Men hvis din tand er knækket meget langt nede (under kæbeknogleniveau), eller du har et cariesangreb, der er meget dybt, vil en stifttand ikke kunne klare opgaven – og så er det nok nærmere et implantat, vi skal lave, hvor du i stedet får bygget en helt ny tand op.
Du bestemmer selvfølgelig selv, om du bare vil have tanden fjernet, eller om du vil have tanden fjernet og en ny bygget op. Det er noget, vi sammen finder ud af, når vi gennemgår dine muligheder i klinikken.
En pris på en stifttand er lidt en anden end prisen for et helt implantat, da det er mindre omfattende at bygge en stifttand op – men der er tilfælde, hvor en stifttand ikke er tilstrækkelig. Derfor er det svært at sige, om det ene er bedre end det andet.
Vi vil altid gerne bevare så meget som muligt af dine naturlige tænder – og hvis de ellers er sunde og raske, er der ingen grund til at lave om på det. Det er både dyrt og unødvendigt.
For at få lavet stifttænder, skal du som minimum have en intakt tandrod – det vil sige, hvis du har fået lavet en større rodbehandling, er det ikke sikkert, du kan få lavet en stifttand. Stifttanden placeres nemlig nede i tandroden, hvorefter vi kan genopbygge tanden ved hjælp af plast eller ved at lave en krone.
I det fleste tilfælde vil vi lave en krone som slutning på stifttanden, så din tand er stærk og du får optimal trykfordeling, når du tygger.
Har du ingen tandrod, er det nødvendigt med et implantat. Her laves nemlig en kunstig tandrod, hvorefter en skrue i titanium placeres i kæbeknoglen – og det er herudfra, vi kan genopbygge en helt ny tand til dig. Et implantat er nødvendigt, hvis tanden er skadet helt ned til under kæbeknogleniveau, for så står den ikke til at redde.
Når du står over for at skulle erstatte en manglende tand, kan du også vælge mellem en stifttand eller en bro. Valget mellem disse to teknikker afhænger af flere faktorer herunder din munds sundhed, placeringen af den manglende tand og dine personlige præferencer.
En stifttand, også kendt som en krone og stift, er ideel, når en stor del af tanden er ødelagt eller mangler, men tandens rod stadig er intakt. Her indsættes en stift i tandens rod, hvorpå en krone fastgøres. Denne løsning er holdbar og har et naturligt udseende men kræver en sund rod og tilstrækkelig knoglestøtte.
En bro anvendes i stedet, når en eller flere tænder mangler. Den består af en række kunstige tænder, der fastgøres til de tilstødende naturlige tænder eller implantater. Broer er effektive til at genoprette bidfunktionen og æstetikken og kræver ikke en intakt rod som en stifttand.
Er du på udkig efter stifttand priser? Tænder og særligt tandskader er meget forskellige, og derfor kan vi først give dig en eksakt pris på stifttand, når vi har set, hvad vi har med at gøre. Vil du gerne have en stifttand pris, kræver det altså en undersøgelse i klinikken ofte kombineret med et røntgenbillede, så vi kan se, hvordan din tandrod er.
Du kan se alle vores priser her, hvis du vil have en idé om vores prisniveauer på forskellige behandlinger – også når det kommer til stifttand pris.