Selvom en knækket tand kan være smertefuldt, behøver behandlingen ikke at være kompliceret. Alt efter tilstanden af din tand, kan vi nemt glatte skarpe kanter – og selvfølgelig kan vi også reparere tanden helt, så det ikke vil være til at se, at tanden har været flækket til at starte med.
En tand kan knække på flere forskellige måder, men uanset er det altid en god idé at ringe til os, så snart problemet opstår. På den måde kan du hurtigt få en tid, så vi kan få gjort noget ved den knækkede tand.
Din tand kan knække på grund af et traume – altså hvis du slår tanden på den ene eller anden måde. Det kan være, du flækker et stykke af en af dine fortænder, men din tand kan også knække, hvis den er svag. Din tand kan fx være svag efter mange plastfyldninger eller en rodbehandling (en rodbehandlet kindtand bliver fx ofte mere porøs, og er derfor i større risiko for at flække).
Nogle gange kan man stoppe en tand fra at flække, hvis tandlægen opdager det i tide. En tand som fx er fyldt med sølv, kan vise tegn på, at den vil flække. Hvis vi opdager det, skifter vi som regel sølvfyldningen med en plastfyldning eller krone, så vi helt kan undgå en flækket tand.
En knækket tand kan være enormt smertefuldt – mens det andre gange næsten kan gå helt ubemærket hen. Nogle gange er smerten forbigående, og andre gange er den mere konstant. Hvis det er en lille skade, er det ikke sikkert, du mærker noget til det. Men du kan også risikere at skaden er fortsat hele vejen ned til tandens nerve, og så vil du ikke være i tvivl, da det kan være meget smertefuldt.
Hvis du opdager, at din tand er knækket eller du har tandpine, er det alfa og omega, at du søger tandlæge – for med tænder, bliver skaderne kun værre med tiden.
Hvis din tand har fået et traume eller du mistænker, at du har en flækket tand, er det derfor vigtigt, at du kontakter os. Har du smerter, skal vi selvfølgelig gøre noget ved det, men selv hvis du ikke har smerter og mistænker en knækket tand, er det stadig vigtigt, du tager kontakt og får booket en tid.
Alt efter, hvordan din tand er knækket, er der forskel på, hvordan behandlingen foregår.
Hvis du har en knækket kindtand, kan revnen måske fikses med en fyldning – men igen kommer det helt an på, hvordan og hvorfor tanden er knækket. Skyldes revnen i din kindtand en gammel sølvfyldning, kan det være, vi fjerne den gamle fyldning og laver en ny.
Har du slået en lille flig af en tand, er det ikke engang sikkert, behandling er nødvendigt. Nogle gange files tanden til, andre gange kan vi lave en lille fyldning, så revnen stoppes og tanden stadig ser glat og fin ud.
Vi skal med andre ord se præcis, hvordan og hvorfor din tand er knækket, før vi kan lægge en plan for behandlingen. Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om, hvorvidt din tand er knækket, er du altid velkommen til at kontakte os i klinikken.
Alt efter hvor kompliceret din tand er knækket, vil knækket tand pris variere. Prisen afhænger blandt andet af hvilken tand, hvordan revnen er og hvor meget og hvorvidt, der skal laves en fyldning.
Skal der kun files lidt til, vil prisen selvfølgelig være en anden, end hvis en gammel fyldning skal udskiftes og indgrebet skal foregå under bedøvelse. Hvordan din tand skal behandles ved vi først, når vi har fået mulighed for at se nærmere på den.
Du kan få et overblik over vores priser her, men vi opfordrer dig altid til at kontakte klinikken og få en tid til konsultation, hvor du kan få en mere eksakt pris.
Har du spørgsmål eller vil du gerne booke en tid hos os? Klik her, hvor du kan se vores kontaktinfo og telefontider.