Tandblegning

Tandblegning – alt du skal vide, før du booker tid

Drømmer du om hvidere tænder, har du misfarvninger på dine tænder, eller har du en såkaldt “blå tand”, du gerne vil have til at matche resten af dine tænder?

Så kan det være, at en tandblegning er det rette valg. Der kan være flere forskellige grunde til at få lavet en tandblegning – men fælles for dem alle er, at det sikreste valg er at få udført behandlingen i samarbejde med en tandlæge.

Hos TandlægeCentret i Silkeborg hjælper vi dig med at finde frem til den helt rette behandling – uanset om det er i tandlægestolen hos os eller et kit, du får med hjem til blegning af tænder hjemme hos dig selv.

3 grunde til at få udført blegning af tænder

Der kan være flere forskellige grunde til, at du vælger at få bleget dine tænder. Måske er de blevet mere gullige med årene? Måske drømmer du bare om et hvidere smil, eller måske har du fået en såkaldt “blå tand”?

1.   Du drømmer om hvidere tænder

Du behøver ikke at have misfarvninger eller blå tænder for at drømme om et Hollywood-smil. For mange hænger hvide tænder sammen med sundhed, og der kommer hele tiden nye produkter på markedet, der lover dig et hvidere smil.

Men – vi anbefaler altid, at du får udført en tandblegning i samarbejde med en tandlæge. Mange af de produkter, der kan købes på nettet og i butikker indeholder ingredienser, der skader dine tænder og emalje, og selvom du måske får hvidere tænder nu og her, kan det have store konsekvenser på sigt.

2.   Du har en blå tand

Har du mere til fælles med Harald Blåtand, end du gerne ville? Efter en rodbehandling, en blødning i tanden, eller et slag på tanden, kan du risikere, at din tand bliver blå og misfarvet.

Når du har en blå tand, er der som udgangspunkt to måder, det kan løses på: Indefra eller udefra. Alt efter din tand, vurderer vi, hvad der giver de bedste resultater. Enten bleger vi tanden i klinikken, eller også skal det løses indefra med en rodbehandling, hvor der lægges blegemiddel ind i selve tandkronen.

3.   Du har misfarvninger på dine tænder

Døjer du med misfarvninger på dine tænder? Der kan være mange grunde til, at dine tænder er mere tilbøjelige til at blive misfarvede. Gule tænder kan være arveligt, og det samme gælder din emalje. Nogle mennesker er født med lysere emalje, men tobak og misfarvninger fra kost kan også give misfarvede tænder.

Emaljen på dine tænder ændrer sig, som du bliver ældre. Emaljen bliver mere porøs med alderen, hvilket kan give synlige misfarvninger. De fleste misfarvninger kan kommes til livs med tandblegning, og selvom det er nemmest at blege unge tænder, er der som sådan ikke en aldersgrænse på.

Vi vurderer hvert enkelte tandsæt, før vi lægger en plan til dig. Det betyder, at du får de bedste resultater, uden det går udover dine tænders sundhed.

Afblegning af tænder - sådan foregår det

Når vi udfører tandlæge tandblegning, gør vi det enten i klinikken eller ved at lave et skræddersyet tandblege-sæt, som du får med hjem.

Er der fx tale om en blå tand, der skal bleges, gør vi det på klinikken, da det er vigtigt, det kun er den ene tand, der bleges.

Er det hele tandsættet, der skal have en tur, kan vi både gøre det i klinikken eller i form af et sæt, du får med hjem, så du kan gøre det selv. Her laver vi en blegeskinne, som du selv fylder med blegegel derhjemme. Resultatet er sikkert, men behandlingstiden er lidt forskellig – men bare rolig. Alt det, gennemgår vi sammen med dig i klinikken, så du kan få det smil, du drømmer om.

  • Afblegning af tænder hos tandlægen føles ikke ubehageligt – hverken i tandlægestolen eller hjemme hos dig selv.
  • Tandblegning udført ved tandlægen skader ikke dine tænder eller emalje. Tandblegning sker ved, at dentinens struktur ændres, så måden lyset kastes på, bliver brudt.

Tandblegning pris: Hvad koster tandblegning?

Når du researcher efter “tandblegning pris”, kommer du sandsynligvis til at finde det til mange forskellige priser – og vores råd er, at du bør tage det hele med et gran salt. Der er nemlig stor forskel på, hvilken behandling der matcher dig. Og derfor vil der også være forskel på prisen.

Derudover anbefaler vi selvfølgelig altid, at du er opmærksom på at vælge en dygtig tandlæge i Silkeborg - dine tænder skulle du gerne have hele livet, og hvis ikke en tandblegning er udført sikkert og korrekt, kan det have store konsekvenser for dine tænder.

Er du nysgerrig på vores priser, kan du se dem her eller ringe til os via nummeret her på siden.

Søndergade 25
8600 Silkeborg
Telefon: +45 86 82 01 69
E-mail: reception@smilmedmere.dk