Tandpleje for unge mellem 16 og 21 år

Når du fylder 16 år, kan du selv vælge, hvor du ønsker at gå til tandlæge. Frem til og med det år, du fylder 21 (for dig, der er født i 2004 eller senere), kan du benytte fritvalgsordningen. Det betyder, at du frit kan vælge mellem fortsat at være tilknyttet den kommunale tandpleje, eller skifte til en privat tandlæge, som f.eks. os.

Vil du vælge Silkeborg Tandlæge?

Hvis du ønsker at skifte til Silkeborg Tandlæge, skal du først melde dig ud af den kommunale tandpleje, ved selv at tage kontakt til din pågældende kommune. Gør du ikke det, risikerer du selv at skulle betale hele regningen for din behandling. Når du er udmeldt, kan du kontakte os og bestille en tid – så sørger vi for resten og tager godt imod dig.

Egenbetaling ved visse behandlinger

Vælger du en privat tandlæge, kan der i nogle tilfælde være en mindre egenbetaling. Det gælder f.eks. ved behandlinger som:

  • plastfyldninger
  • fjernelse af visdomstænder
  • bideskinner

Her betaler du selv forskellen mellem kommunens tilskud (referencepriser) og klinikkens egne priser. Du vil naturligvis altid få oplyst dette på forhånd, så du ved, hvad din behandling kommer til at koste.

Læs mere hos Silkeborg Kommune

Hvis du hører under Silkeborg Kommune, kan du finde yderligere information om ordningen på kommunens hjemmeside:
Unge i tandplejen 16-21 år - Silkeborg Kommune

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram